Vi har så travlt synes jeg! Ikke på én stressende måde, men der sker bare virkelig meget!! Jeg har travlt med skiftende projekter på skolen, Ulrik med sit job. Og ind i mellem alt det, er der alt det andet i dagligdagen: Vasketøj, syge børn, nye venner, fødselsdage m.m.
Apropos fødselsdage, så blev Ulrik 32 år og jeg 30 år i september og vi fejrede det med at holde en hyggelig kaffemik lørdag den 16. september. Det var en dejlig dag og vi havde løbende fra klokken 14 til klokken 17.30, 24 gæster. Det var dejligt og det var god mad vi havde fået tilberedt... én succes var det!
Børnene har det rigtig godt ovre i børnehaven Paarsi og hver dag er det en fornøjelse at bringe og hente dem. De er glade for at være der! Der er ikke meget uddannet personale, men til gengæld er der meget stor rummelighed, omsorg og man kan mærke glæden som personalet føler ved børnene. Alexander Julius sprog er stadig forsinket, men vi synes det går fremad og Jonathan både forstår og siger ord på grønlandsk nu.
Alexander Julius og jeg var i cirkus Arena for et par uger siden, da deres artister kom forbi og afholdte forestilling i hallen. Det var sjovt, men desværre var Alexander Julius denne aften lidt træt, sløj og ukoncentreret, så vi tog hjem før pausen.... Ulrik var hjemme med Jonathan der var meget syg. Han havde falsk strubehoste, der blev til mellemørebetændelse og slem øjenbetændelse. Når cirkus Arena ligger vejen forbi til næste år er begge børn ældre og så tror jeg det bliver sjovere.
Ulrik var 3 dage i Ilulissat for at arbejde hos masanti dér. Det var smukt deroppe og han oplevede isbjerge og slædehunde, men jeg var hjemme med syge Jonathan og alt synes at gå modsat min fastlagte plan. Jeg havde ellers allieret mig med en klassekammerat, der kunne være chauffør og hjælper, men bilen gik i stykker - benzinpumpen stod af - og Jonathan var syg. Så jeg synes det var vældig hårdt og jeg priser mig virkelig lykkelig for at jeg ikke normalt er "enlig mor". Men Nina trådte til og bragte og hentede Alexander Julius fra Paarsi, så det var en helt fantastisk hjælp, fordi jeg så havde mulighed for at sove til middag sammen med Jonathan. For nattesøvnen var også spoleret med den hoste som Jonathan havde - som en søløve der gør. Oveni det så vejrudsigten ikke for god ud og jeg frygtede at Ulrik ville strande et sted og ikke nå hjem til weekenden, men SÅ galt gik det heldigvis ikke. Til gengæld kom han træt hjem fredag, med noget der mindede om tømmermænd, så det var sådan lidt et antiklimaks - men når det sker hvert 5. år, så er det alligevel til at leve med og jeg var glad for, trods alt - at få ham hjem!
Årstiden skifter heroppe og der har allerede været både frost og sne. Så der går nok ikke SÅ lang tid, inden vi igen bor i et sne-paradis!
For at runde af vil jeg skrive at vi fortsat trives heroppe og elsker hinanden :0)
Jeg håber jeg snart kan få skrevet lidt igen.....